Visning af programmet Nokia Nseries PC Suite
Programmet Nokia Nseries PC Suite kan åbnes via proceslinjen i Windows eller menuen Start i Windows. Det virker som et adgangspunkt, hvor du kan håndtere forbindelserne mellem pc’en og enheden samt bruge den software til Nokia Nseries, som blev installeret via cd’en til enheden. Du kan også bruge pc-softwaren, selvom der ikke er tilsluttet nogen Nokia-enhed.
Programkategorier
Disse programmer er inddelt i fire kategorier: Fotos/videoer, Musik,Internet og Værktøjer. Du kan åbne en programkategori ved at klikke på det tilhørende ikon. Brug Ctrl+klik for at vælge flere kategorier.
Klik på den lille pil i øverste højre hjørne for at vende tilbage til vinduet Forbind eller Synkroniser.
Programmer
Du kan åbne programmer ved at klikke på softwareikonerne i kategoriruden. Hvis du ikke valgte nogen programmer fra en bestemt kategori under installationen, vises kategorien som tom.
Foretrukne
Klik på pil ned nederst i visningen for at åbne ruden Foretrukne. Du kan trække og slippe genveje til dine Foretrukne her. Du kan trække og slippe programmer fra programvisningen, menuen Start i Windows, skrivebordet samt Windows Explorer. Klik på pil op for at lukke ruden Foretrukne.
Hvis du vil fjerne en genvej, skal du klikke på den for at markere den og derefter trykke på Delete på tastaturet. Ruden Foretrukne kan indeholde op til otte genveje på én gang.
Indstillinger for Nokia Nseries PC Suite
Du kan ændre indstillingerne for Nokia Nseries PC Suite og få adgang til andre nyttige funktioner via genvejsmenuen. Højreklik et vilkårligt sted i Nokia Nseries PC Suite for at åbne genvejsmenuen.
Bemærk:
Hvis du har tilsluttet mere end én enhed, skal du markere den enhed, som du vil bruge, i listen Valg af enhed. Listen viser alle de tilsluttede enheder og deres forbindelsesmåder (kabel eller Bluetooth), hvis der er flere.
Se også:
Introduktion til Nokia Nseries PC Suite
Indstillinger for Nokia Nseries PC Suite
Oprettelse af en forbindelse mellem enheden og en pc